Tanker, tanker, tanker – det svirrer i mit hoved … Sov, sov,
SOV siger stemmen inde i mig… Nu skal der falde ro over livet nogle timer.

Ro. Det har der ikke været ret meget af i mit liv. Jeg tror
ikke på at være glad – er man glad, sker der sikkert noget forfærdeligt. Så
hellere være lidt ligeglad. En psykolog kunne sikkert få meget ud af dette –
men min egen psykolog er mest tunet ind på det negative. Så er jeg da i det
mindste parat!

Hvorfor sådan?

Måske fordi livet alt overvejende ikke er positivt? Eller er
det bare mig? Når jeg ser mig omkring i supermarkeder, på gaden, i trafikken – er
det altså ikke lutter glade, levende ansigter, jeg møder. Det er nærmere
ghost-lignende skikkelser bag rattet eller indkøbsvognen. Funderer over, hvad
der mon sker i deres liv. Sikkert meget lidt eller ingenting, som skaber ægte glæde.
I glimt i forelskelsen, ved barnets fødsel, en stor dag – men det er kun få
lykkeglimt. Suget i maven skal man lede længe efter. Det er ren narkotika – men
kan ikke fås på bestilling. Kunne man så bare i det mindste selv bestemme de
stille pauser i livet. Der, hvor man bare er i nuet og ingenting har at tumle
med. Men det kan heller ikke bestilles.

Læs nu bare videre – det er ikke en sortseers dagbog – det er
bare det almindelige liv – og dog så specielt for hver og en af os. Det unikke
menneske, som fra fødslen skal se et langt liv i øjnene. Det ukendte – det
uforudsigelige – og hverdagen!

Hverdagen på jobbet eller i skolen, indkøbene, TV-aftenen,
sovetid. Nogenlunde med stort fravær af andre livgivende oplevelser. Jo den
søde kollega, ham der holdt tilbage for mig i trafikken, smilet bag disken og
et ”ha’ en god dag” i supermarkedet, kysset, når man kommer hjem – sekunders glimt af nydelse og positivitet. Men
resten af tiden? Ingenting. Ingenting. Bevægelse og dog stillestående. Når jeg
ser ud i gården og ind bag de mange stuevinduer flimrer TV-skærmene i alle
farver. Nydelse, glæde eller bare vanen? Taler man sammen foran TV-et, sover
man – altså indtil man træt skal gå rigtig i seng? Og så op igen til næste
skridt i livet. Trummerum, tomgang, intethed. Man må da for fanden kunne opnå
andet her i livet?

Skæbnen – tror man på den? Eller skaber vi selv vores liv.
Mange forklædte guruer mener det sidste. Men hvordan skal man skabe glimtet,
suget i maven, hvis basen til det ikke eksisterer. Hvordan skal man dag efter
dag trække sig selv op ved hårrødderne og smile, le, være positiv, være glad –
hvis basen til det ikke eksisterer. Bestemmer vi selv basen?

Lykke – en finurlig størrelse. Er du lykkelig – sådan rigtig
lykkelig. Man kan være lykkelig for sit job, sine børn – men lykkelig for hele
sit liv? Det er en stor størrelse – en stor mundfuld. Og er det meningen, at vi
SKAL være lykkelige. Hvem har bestemt det. Kan man gå igennem et helt liv og
være lykkelig? Er livet så kun en langstrakt stræben efter lykken.

Det svirrer med tanker i mit hoved – jeg kan ikke sove.
Megastrøm af glimt af tanker fra og om livet på få sekunder. Kniber øjnene
sammen som for at stoppe tankestrømmen, mens jeg vredt irettesætter mig selv.
Livet er vel som livet nu engang skal være. Tilværelsens ulidelige lethed. Kom
nu ind i kampen og vær med i livet.

Mit liv. Mange år – megen erfaring – godt og ondt. Når noget
er godt – bliver det engang også tit ondt. Jobbet var jo ikke altid det bedste,
kæresten eller manden blev en anden som årene gik, den evige bekymring om
børnene… Nej nu er det negativt igen! Kan jeg da ikke få vendt kompasset i den
anden retning? Det snurrer vildt men ender ofte på minus-siden. Hvorfor?

Fordi livet ikke ER let. Fordi man som menneske måske skal
møde det onde for at se det gode. Det er måske målestokken i livet. Nogle
kalder det selv-udvikling – ja det er jo svært ikke at udvikle sig, når tiden
nu går alligevel. Men når vi at tænke over timerne, sekunderne – eller går de
bare med én? Tiden går alt for hurtigt i de ældre år, siger man. Nej, tiden går,
som den altid er gået – det er dig, som nu går langsommere, når mindre, orker
mindre…. Den stædige tid styrer vores liv. Klokkeslæt på klokkeslæt dirigerer
os rundt i døgnet. Vi får ikke fred for tiden. Hverdagens tid.

Træk gardinet fra og se rigtigt på din hverdag, Hvad giver
dig værdi? Jobbet, manden eller konen, børnene, vennerne? Værdier er noget, man
har i en bankboks – er din bankboks tom eller fuld af gode værdier? Skaber vi
dem selv – eller skaber andre dem for os? Er det meningen, at noget absolut
skal have en værdi. Og måles og vejes på livets vægt. 15 gram lykke, 3 gram ulykke, 4 gram glæde.
Kan jeg veje mit liv og gøre regnskabet op hver aften. Jeg må finde en formel
for mit liv. Det må da kunne måles på en eller anden måde…? Kan du hjælpe mig?

Skriv et svar

×